Ansvar: Louise

Kan vi selv håndtere ansvaret?

Efter endnu en hektisk uge, et rodet værelse og et emne jeg har gået og tygget lidt på, så tror jeg at jeg er kommet frem til noget..

Rigtig mange mennesker ønsker at tage ansvar for deres sundhed og livsstil, og næsten ligeså mange må opgive. Motion og sund mad for eksempel kan være en svær størrelse at passe ind i en fortravlet hverdag, hvor både skole, lektier, arbejde og fritiden skal gå op i en højere enhed. Sund kost og motion bliver erstattet med en tur i bil og billig junk. Det kræver en indsats at leve sundt, og det er efterhånden ikke nok bare at opfordre vores medmennesker til at tage det ansvar individuelt. Folk tager ikke længere ansvar for deres egen sundhed. I stedet lægger de ansvaret over på alle os andre der betaler i dyre domme for at mange af disse mennesker kan nasse videre på vores penge! Okay, indrømmet, dette er helt sikkert en overdrivelse(trods, overdrivelse fremmer forståelsen), men hvad er der at gøre? Har folk ret til at leve et usundt liv i Junk og smøger? Kan det virkelig være at vi bliver nødt til at gå ind og stramme op og regulere for at kontrollere andre. Burde det enkelte individ ikke kunne tage vare på sig selv og er der virkelig brug for at vi går ind og siger "Du kan ikke styre det, du må ikke" - eller de må gerne, men vi regulerer så de får sværere ved det de gør - Eller skal vi bare sætte os tilbage i stolen og sige, det er der ikke noget at gøre ved? Hvad skal der til for at det ikke går ud over vores sundhed. Er det regulering eller er det oplysning? I første omgang bør vi alle nok tage ansvaret til os igen! - Der er altid en mulighed

Desuden er dette et lille sidespring, men....
Jeg sidder og tænker på en som jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med! En fyr - det er altid en fyr - En der er så flink og rar, og faktisk også rigtig sød! En som jeg har lyst til at bruge mig tid sammen med! Men der er bare ét problem. Han er halvandet år yngre end jeg selv. Måske lyder det ikke af meget, men det føles lidt sådan på papiret. Det føles som om at jeg er ansvarlig for at der ikke sker noget andet end venskab. Fordi han i min verden stadig er et barn, selvom han ikke opfører sig sådan. Men jeg tror, for en gangs skyld, at jeg vil lægge ansvaret på hylden og så bare se hvad tiden bringer, og samtidig få mit hoved til at ville det samme som mit hjerte vil. Hvis det overhovedet er det mit hjerte vil! - Jeg er virkelig fortvivlet!!

Ansvar: Maryam

Hej med jer. Denne uge er emnet ansvar, så derfor har jeg valgt at skrive om mobning. Hvis i ser nogen blive mobbet hvordan reagerer i så? Min mening er, at man skal reagere ansvarsfuldt og bryde ind. Mobning er ikke for sjov, så hvis du ser nogen der ikke har det godt, så snak med dem, og få dem til at smile igen. Tal med dem om det. Mobning sker oftest i skolen, så tal med læreren om det, hvis du ser en der ikke har det godt. Tal med dem om det, istedet for selv at deltage i mobningen. Hvad nu, hvis det var jer selv? Noget jeg også synes er synd, er for mobberen selv. At de ikke engang kan tænke sig om, før de behandler folk dårligt. De er ikke ansvarsfulde, men bare stakler der ikke har noget liv. Hvad er jeres placering i klassen?

Tag ansvar, og hjælp dine klassekammerater. 

Ansvar: Sophie

Når jeg bevæger mig ud i naturen på min cykel, med blæsten i håret og kulden ind mod mine kinder. Når jeg sætter mig til rette på min plads i klassen, finder ark og computer frem, og gør klar til at studere. Eller når jeg færdes på de støjende og trafikeret veje. Så lægger der altid et vis ansvar på mine skuldre. Ansvaret som blot dækker over mig selv, men også dækker over alle mine medmennesker. Ansvaret kan bære mange meninger og kan drejes efter hvilket person der ser på ordet, men ligemeget hvor mange utallige gange ordet vil blive drejet frem og tilbage, vil ordet altid have den samme mening. At turde tage ansvaret, kræver meget mod. Det kræver viljestyrke og selvtillid. Men hvad hvis ingen turde tage det ansvar, hvordan hang hele verden så sammen? Der vil altid være én som tør tage ansvaret, ikke mindst for sig selv, men også for sine kære medmennesker. Ville du selv turde tage ansvaret, og ville du kunne overskue det? Ansvar er et lille ord, med en særlig vigtig og stor betydning. Ansvar er noget helt stort i sig selv. 

Ansvar: Suê

Hm, har du nogensinde tænkt over at du som et menneske ikke kun har et ansvar for dig selv. Lad os tage et eksempel som en elev på en helt almindelig folkeskole. Eleven har ikke alene ansvar for sig selv men også et ansvar for medmenneskerne aka elevens klassekammerat. Det er faktisk rigtigt nok hvis man tænker over det, for hvem vil ikke føle en smule eller meget skyld hvis man så på mens en klassekammerat blev udsat for mobning.. det er nok de færreste der vil det! Så ved skolen har man ansvar for medmenneskerne og sig selv. Hvad så med ansvaret for samfundet. Jo her har man nok en større ansvar. Når man overholder regler i et samfund, så bærer man også et ansvar for samfundet.. det kunne f.eks. være at man ikke bare går i smider med skrald i en park eller på gaden, man benytter en skraldespand! Det er alles ansvar at holde samfundet rent og flot! Man kan ikke bare ansætte flere skraldemænd og så selv nasse på samfundet, det har vi ikke mennesker nok til?? For hvis alle andre som ikke er skraldemænd kunne smadre samfundet i skrald, så skulle man da have lige antal skraldemænd som ikke skraldemænd! Og det vil ikke klæde samfundet.. vi skal jo have lidt af det hele, og derfor må vi passe på samfundet og hinanden! Nu har du nok læst en masse som du måske er enig med, men en ting kan vi godt blive enige om og det er hvad billedet foroven fortæller os! Jeg har ikke særlig meget mere for denne gang, hør fra mig på mandag igen :-)! Adios

Hvordan forstår du ansvar? Er det som individualisme eller for hele samfundet? Smid en kommentar!