Jeg har aldrig været trendsætter og moden har jeg heller aldrig fulgt bevidst. Men jeg har ALTID vidst hvad jeg ville have på. Da jeg var så lille, at jeg stadig kunne sidde i indkøbsvognen gennem Bilka, begyndte jeg at græde fordi jeg ikke kunne lide de sko mine forældre prøvede på mig. En jul sagde jeg hver gang, jeg åbnede en gave, at det havde jeg ikke ønsket mig. I et par år gik jeg KUN i Noa Noa tøj, en periode var det army-grøn og militær-print der var sagen. Jeg har også været gennem en joggings-sports-tøj periode. Ingen tvivl om at jeg var forfængelig - på min egen måde. Jeg har altid prøvet at vise, hvem jeg er via den måde jeg har klædt mig på - men fordi jeg har været så pisse forvirret, har min mode og stil stukket i så forbandet mange retninger.

Når mit eget mode-stil-kaos er nævnt, er det på sin plads lige også at skrive et par ord om mine top 2 fashion-crimes. Selfølgelig er dette ikke skrevet for at sætte mig over eller fornærme dem som følger disse "tendenser". Nej. Faktisk har jeg så overdrevet meget respekt for dem som kan rocke disse items. Virkelig.
1. Neon-strik i form af både sweatere og huer. Jeg har siden min neon-periode i 1. klasse ikke været den store tilhænger af alt for sindsyge in-your-face farver. Dog synes jeg, at disse farver gør sig utroligt godt som detaljer i at outfit!
2. Tabi-støvler, tabi-sneaks, tabi-sko og tabi-sokker... Hvem opfandt dem? De ser ikke engang særlig rare ud.
Har I nogle top-fashion-crimes?